Almanaken er den gamle skoles kalender, som knytter an til vores kulturhistorie, traditioner, ritualer og årstider. Læs med hvis du vil inspireres eller forankres i en fragmenteret kultur med dybe rødder.
Imbelc
Den 1. og 2. februar er vigtige datoer i vores kulturhistorie, som er gledet lidt ud med badevandet eller måske snarere effektiviseringen af vores samfund og/eller magthaveres behov for magtdemonstrationer, som har det med at sluge helligdage, ritualer og traditioner.
Imbelc er en af de 8 keltiske ritualer, som løber i årshjulet. Ordet kommer af “in the belly” (i bugen) som refererer til graviditet, som symbol på en ny start og forårets komme.
Det er midt i vintermørket og der er et stykke tid til, at lyset rigtig tager fat. Et godt tidspunkt at tænde et lys i mørket, så et frø (måske tomater) eller pakke sig godt ind, tænde et bål og bage pandekager.
Kyndelmisse
Pandekager er en kyndelmisse tradition, som handler om høsten.
Ved kyndelmisse d. 2. Februar, skulle man gerne have halvdelen af sit vinterforråd tilbage på lager, for at sikre mad nok til mennesker og dyr, til resten af vinteren. Den 2. Februar bagte man pandekager på bygmel, gode og tykke med flæsk til, i håb om en god byghøst.
Jeg forbinder mest kyndelmisse med sangen af Blicher – som slår sin knude.
Her har du teksten til “Det er hvidt herude”, som er skrevet i en usædvanlig kold vinter i 1838.
Det er hvidt herude:
Kyndelmisse slaar sin Knude
Overmaade hvas og haard –
Hvidt forneden, hvidt foroven,
Puddret tykt staaer Træ i Skoven,
Som udi min Abildgaard.
Det er tyst herude:
Kun med sagte Pik paa Rude
Mælder sig den smaa Musvit.
Der er ingen Fugl, som synger;
Finken kun paa Qvisten gynger,
Seer sig om og hvipper lidt.
Det er koldt herude:
Ravne skrige, Ugler tude,
Søge Føde, søge Læ.
Kragen spanker om med Skaden
Højt paa Rygningen af Laden,
Skele til det tamme Kræ.
Hanen sig opsvinger
Paa en Snemand; sine Vinger
Kladskende han sammenslaaer.
Krummer Halsen stolt og galer –
Hvad monstroe han vil den Praler?
Hvis endda om Tøe han spaaer!
Inderlig jeg længes
Efter Vaar, men Vintren strænges; Atter Vinden om til Nord!
Kom Sydvest, som Frosten tvinger!
Kom med dine Taagevinger!
Kom og løs den bundne Jord!
Digt: St. St. Blicher (fra digtsamlingen: Trækfuglene)
Melodi: Thomas Laubs
Fastalavn
Dengang jeg var sådan en mor, som havde små børn, som skulle afleveres i institutioner, var fastelavn en af yndlings dagene. Jeg elskede at sidde i garderoben og se de små kroppe, blive født ud af en flyverdragt, som alt muligt skørt. Hilse på Flora som i dagens anledning var en lilla hest og Storm som var et køleskab.
Fastelavn er endnu en af den slags traditioner, som er viklet ind i et net af hedenske, katolske og protestantiske ritualer. Den falder ca. 40 dage før påske, som altid falder første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn. Voila!
Det er en tradition som balancerer det løssslupne med det asketiske. Askeonsdag d. 18. februar starter fasten, men inden da skal vi fråse i flæsk og fastelavnsboller og gemme os bag masker. Sidstnævnte blev dog for meget for protestanterne, som efter reformationen forbød denne revolutionære tendens, hvor fattig kunne klæde sig ud som rig og omvendt og smide det hele op i luften for en dag. Fy føj da!
Men der skal mere til at aflive denne tradition. Heldigvis er vi holdt op med at prygle katte ihjel, til gengæld kan man købe fastelavnsboller i dyre domme med kaviar og trøfler. Æstetikeren har ikke levet forgæves.
I dag fejrer mange kirker fastelavn og inspirerer til at lade fasten handle om, at holde pause fra fx. alkohol, sociale medier eller sukker. Men heldigvis ikke brød, sagde bageren, selvom det i gamle dage, sammen med æg og kød var kostbar spise og netop det man faster ud af kosten.
Der er mange råd om sundheds aspektet ved faste eller måske bare at spise lidt og let 1-2 dage i ugen.
Din lever vil elske dig for det og den skal man holde sig gode venner med.
Forårs jævndøgn
På fredag er det jævndøgn eller Ostara som det hedder i det keltiske årshjul. Dagen er lige så lang som natten. Lyset og mørket balancerer.
Vi har en stor forkærlighed for lyset i Danmark og glædes over forårets kommen og de lunere temperaturer. Vintermørket kan føles langt og kvælende, selvom jeg tror mange af os har en nydelse ved,at finde vintergarderoben frem, gå i vinterhi og sætte tempoet lidt ned.
Jeg tror der er bred enighed om, at vinteren kan være hyggelig og en gammel viden om, at mørket er en del af livet. Om vi er blevet bedre eller dårligere til at tale om de lidt dystre ting i livet, tør jeg ikke udtale mig om, men der er et voksende behov for, at kunne tale mere åbent om alle afskygninger af sorg i livet. Måske handler det om at tænde lys i mørket, belyse de svære ting, kalde det ved navn.
“Trække det frem i lyset” “skyggesiderne” “tåler de dagens lys”
I sommer læste mig og Nick bogen “Til skyggernes pris” af den japanske forfatter Junichiro Tanizaki. Det er et næste ethundrede år gammelt essay om vigtigheden af skygger. I bogen beklager han sig over, det elektriske lys indtog i Japan og mener, at det er problematisk med dette behov for, at overbelyse alting, som kommer fra den vesterlandske livsstil.
Han hylder skyggernes evne til at fremhæve materialer, som han skriver:
Ligesom en ædelsten stråler i nattemørket,
men mister sin glans under den blændende sol, forsvinder skønheden også,
når den frarøves sine skygger.
Det får mig til at tænke på hvordan mon jernmarker ser ud i måneskin, for i dagslys suger de solenergi, hvilket er godt, men også skønhed ud af landskabet.
Balancerne er vigtige.
Mørke og lys
Påske
Hvordan var det nu? Påsken falder første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn. Det er i dag – palmesøndag, hvor Jesus red ind i Jerusalem og blev modtaget som en konge.
I morgen starter fastens sidste uge, og denne uge kaldes stille uge. Om det er fordi det er sidste udkald til, at kigge indad eller om det er for at fællesskabet ikke skal knække midt over i kollektivt blodsukkerfald, vides ikke. Men en kollektiv stille uge er måske en meget god idé oven på et valg, som var svært at blive klog på. Noget var anderledes meget anderledes. Jeg tænker det er fint hvis vi er lidt stille og de får arbejdsro, til at finde ud af hvad, som er det bedste for Danmark. Jeg vil i hvert fald være stille, for hvis jeg udtrykker alle de følelser af håb, forsoning, tilgivelse, tro på livet, forargelse og vrede, jeg har været i gennem den sidste uge, ville jeg muligvis sige noget jeg ville fortryde.
Lad os være stille og se dybere i historien, for vi står overfor en af de helt store højtider for kristne nemlig – påsken.
Kort fortalt: Jesus er idag – palmesøndag, taget til Jerusalem for at fejrer den jødiske højtid Pesach – som ordet påske er afledt af. Pesach handler om jødernes befrielse fra slaveriet i Egypten og fælles måltidet er en jødisk tradition, som markerer det sidste måltid inden befrielsen. Det foregår skærtorsdag, og det er her Jesus deler brød og vin med sine disciple. Det bemærkelsesværdige ved dette måltid, som siden hen bliver til nadveren er, at han inviterer Judas og Peter med, selvom Jesus godt ved, at de vil forråde ham. Trods onde hensigter inviteres de ind i fællesskabet og det er det nadveren symbolisere, et fællesskab hvor der er plads til alle og alle kan få tilgivelse – over brød og vin.
At bryde brød er en smuk handling, der forvandler en fremmed til en gæst. Det er en gestus af tillid, åbenhed og accept – og tilgivelse.
Voldsomheden ved de efterfølgende dage kan I læse om andre steder eller gå i kirke og få hjælp til at se mening i galskaben, det er for markabert til denne lille spalte.
og nu noget helt andet, men også påsket.
Gækkebrevet
Om det var denne alvorlige påske, der fik nogle tyskere til at opfinde gækkebrevet, er et godt spørgsmål. Men flirt, gæk og chokolade kan noget. Oprindeligt og her taler vi 1600 – tallet, var det en slags valentins begivenhed, hvor man sendte et brev med en gåde eller et digt, til sin udkårne. I dag er det oftere noget børn gør, men prisen er den sammen et påskeæg af chokolade.
At gække betyder at drille eller narre og refererer både til Vintergækken, som narrer os til at tro at foråret er kommet og gækkebrevets afsender som driller modtageren, ved at gemme sit navn i et vers.
Beltane
Vi er allerede kommet til den tredje fejring i det keltiske årshjul Beltane. Endnu en fejring af overgangen fra vinter til forår. Men hvor imbelc var et liv som voksede “in the belly” Ostara hvor frøet blev sået, er det med Beltane mere “nu sker det!” Det er nu det spirer, det er nu vi gør alt det vi drømte om de lange vinteraftener, det er nu livet sker.
Tiden har en vild energi. Det er nu man drømmer stort og mon ikke vores kroppe og sind har brug for al den begejstring og gå på mod, vi kan mønstre.
Hvis du ikke har den energi, er det faktisk også helt normalt, man kan rammes af triste tanker. Solens stråler kan virke for skarpe og hvis du spørger min lidt heksede side, handler det om at din lever trænger til kærlighed og i stedet får en ekstra opgave med, at omdanne solens stråler til d-vitamin. (Vi skulle måske have nappet den der faste alligevel) Tag den lidt med ro og spis en masse grønne grønsager, det elsker din lever.
Beltane bliver fejret med ild, men på en lidt mere alene i vildmarken end bare tænd et lys. For det første skal det tændes med “vild ild”, hvilket betyder at ilden – gnisten, skal skabes fra bunden af mellem to stykker træ eller flintesten. Herefter tændes et bål, som man fx. viser vovemod og hopper over. Majstangen rejses og det hele peger i retning af, at Beltane er en fejring af frugtbarhed og fra en tid hvor frugtbarhed hos mennesker, dyr og marker var ligestillede og dermed af lige stor vigtighed.
Valborgaften
Beltane kaldes også Valborgsaften, som ligger fast d. 30. april.
Lis (fra Pilevej) fortalte mig om en tradition med majvin, som jeg ikke kendte. Det kom sig af at jeg bruger tørret skovmærke, som pynt på mit julebagværk, da det har en fin vanilje/ marcipan smag og et minde om forår i sig. Det så Lis og fortalte mig, at man i Tyskland bruger den i majvin, som drikkes på denne tid og som skulle gøre én mild og glad.
Opskrift:
Gå en tur i skoven, pluk 4-5 skovmærker inden blomstring.
Put den i en flaske halvtør hvidvin. Jeg brugte en grüner veltliner, nu vi er i det tyske.
Lad den trække i 3-5 timer, si skovmærken fra og drik den i godt selskab.
Store bededag
Beltane falder også sammen med store bededag (sikke en overraskelse), som falder 4. fredag efter påske og som ganske rigtigt var én af en række bededage, som blev lagt sammen. På denne dag kunne man pause, tænke og bede. De var ikke helt dumme i gamle dage.
I dag skal vi arbejde, vækst synes at være tæt på det guddommelige og derfor skal vi levere arbejde, så hjulene holdes igang. Det skulle ellers være så godt, at pause fra at producere og præstere. Det er lige før, at kronisk sygdom, alderdom, at hvile sig og meditere, kan forstås som aktivisme. Alene af den grund, at det ikke bidrager til evig vækst, som slider på vores ressourcer.
Første fælles faglige maj.
Kan I huske dengang man gik til 1. maj i fælledparken, det var en stor ting.Jeg er ud af en kommunistisk slægt, men mest opdraget i en socialistisk ånd og her er 1. maj jo nærmest på niveau med juleaften. Arbejdernes internationale kampdag, evigt aktuelt og måske særligt i andre hjørner af denne fantastiske skøre klode.
Hveder
Der er mange ritualer knyttet til tiden omkring 1. maj og den sidste jeg vil nævne er hvedeknopper, som kom til fordi brød i de gamle gamle dage var synonymt med overlevelse. Brød skulle der til og derfor bagte bagerne hveder dagen før, som kunne varmes op og nydes efter kirke på selve store bededag. Jeg ved ikke hvad I gør på fredag, men jeg håber i svinger forbi, for jeg bager og der er hveder på menuen.