Sommeralmanak

Grundlovsdag 5. juni
Jeg vil ikke her skrive om grundlovens indhold, men blot sige at tidligere slægters liv har skabt fremtidige slægters virkelighed. Ord og sætninger er nedfældet og giver mig rettigheder, som jeg i dag er dybt taknemmelig for og nogen gange tager for givet. Rettigheder som mine forgængere har kæmpet for, siddet i fængsel for og tilmed blevet slået ihjel for. Grundlovsdagen er en god dag, at minde sig selv om disse privilegier.

 Det var også fars dag.
Herhjemme fejrede vi det med en kop kaffe og nybagt surdejsbrød med sesam, det er vores egen favorit. Jeg gav Nick et kys og ønskede ham “god fars dag”. 

Grundloven er skrevet på et sort får.
Som I ved er vi svært glade for håndens arbejde og materialer, her på den gamle skole. Vi retter ofte blikket mod det konkrete, hvad er det lavet af og med hvilke materialer? 

Og den er god nok, grundloven er skrevet på hud fra et sort får, også kaldet pergament, i følge en konservator fra det kgl. Biblioteks bevaringsafdeling. Hvis du kigger nøje efter på billedet her, kan du se spor på pergamentet, efter blodårer, hårsække og kniven som har skåret huden af fåret.

Etymologisk nedslag: Pergament stammer fra ordet Pergamon, som var en oldtidsby i Tyrkiet, hvor huder blev bearbejdet og forfinet. 

Grundloven er skrevet med blæk.
Jeg har ikke kunne finde en nærmere præcisering af blækkets herkomst, men ved at den mest almindelige blæk på den tid, blev produceret af galæbler, jern og gummi arabicum. 

Du kan selv lave det og det har en meget smuk blåsort farve og meget holdbart. Derfor har man siden middelalderen op til vores tid, brugt det til meget vigtige dokumenter, hvor teksten ikke måtte forsvinde fx. som i grundloven. 

Det får mig et øjeblik til at tænke på Sokrates, som jo ikke brød sig om det skrevne ord, da han anså bøger (skriftsprog) for en trussel mod menneskets hukommelse og sand visdom. Han mente, at skrift gjorde sindet dovent. Fordi tekster er fastlåste og ikke kan svare igen eller nuancere sig, mente han, at de gav en falsk illusion af viden frem for reel forståelse. Set i dagens lys, kan jeg levende se MAGA regimet udnytte den udtalelse til egen fordel.

Men jeg kan ikke lade være med, at tænke på at han måske har ret, at visse tekster og emner ville have godt af en mundtlig overlevering, måske ville vi være bedre til at kende til vores privilegier og samfundsstruktur, derved (?) 

Galæbler kan du være heldig at finde på egetræets blade. De er kuglerunde og skabt af galhvepse, med spyt og bladmateriale. Egetræet er rigt på garvesyre og disse galæbler får et højt koncentreret indhold af garvesyre, som sammen med vand, jern og ilt bliver sort. 

Måske du har prøvet at sætte noget vådt jern på et egetræsbord og efterfølgende sukke over det knaldsorte mærke – det er stort set den samme proces omsat til flydende blæk. Gummi arabicum tilføres for at binde det til materialet og give skriften sin form uden at flyde ud. 

Opskrift på egeblæk
Fyld en kasserolle op med egetræs savsmuld eller halvt op med bark eller knuste galæble. Hæld vand på så det lige dækker. 

Kog egetræs savsmuld, bark eller galæbler i en gryde i en times tid. og lad det gerne stå, især barken har godt af at stå i blød. Kog det op igen efter et døgns tid. 

Si træmaterialet fra og reducer væsken til den virker meget tæt i farven.

Tilfør jern, jeg bruger knuste piller (kosttilskud) så jeg er sikker på at jernet er tilpasset den menneskelige organisme. 

Jo mere du koger den ind – jo mørkere bliver den. 

Tilfør arabic gum mens væsken er varm. Ca. 1 tsk til 30 ml. men gå forsigtigt frem.

Arabic gum gør at blækket bliver mere smidigt og binder til papiret. Hvis der er for meget Arabic gum i, bliver det glistret i overfladen. 

Lav farveprøver på et stykke akvarelpapir med en pensel, for at teste om der er nok.

Konservér med 2 nelliker i glasset.

Med andre ord er grundloven skrevet med egetræ og jern på et stykke sort får. For mit eget vedkommende, forbinder det mig til naturen og jeg får endnu en oplevelse af naturens generøsitet og hvor vigtigt det er at vi passer på hele skaberværket.

Sankt Hans og Litha
Omkring d. 23. Juni er dagene lange og nætterne korte. Lyset og solen har kræfter, som vitaliserer alle levende skabninger. I den gamle keltiske tro og hedder fejringen Litha. Det er på denne tid, at de medicinske urter er kraftigst og derfor skal vi høste: Brændenælder, citronmelisse, mælkebøtter og mange flere. Høste og tørre dem, så vi har til det kommende år. Vi skal tænde bål, smide de trælse ting på bålet og synge sammen. 

Jeg har en stor forkærlighed for skt. Hans aften. Da jeg var barn, lå den i den første uge af sommerferien, hvor vi altid var taget på ø lejr. Jeg husker en aften rundt om bålet, hvor børn og voksne sang og dansede sammen, nok en del politiske sange, men også højskolesangbogen. Vi børn løb frit rundt og på de omkringliggende enge var en tåge og en sagde “mosekonen brygger” og hele min krop, som normalt var omgivet af by, dirrede af eventyrlige billeder på den indre nethinde – mosekonen brygger mon dieu. Vi løb videre gennem marker af ærter og kunne spise de sødeste ærter, bare ved at bøje os ned og tage en bælg. Mon det var disse oplevelser, som fik bysbarnet ud på landet? Det tror jeg. 

Vi brændte også en heks af, og da jeg med alderen fandt ud af, at man rent faktisk havde henrettet kvinder ved at brænde dem på bålet, blev det for mig en meget bizar tradition. Om tingene blander sig sammen ved jeg ikke, man kunne også forstå det sådan at man sætter fut til heksene så de med ilden kraft kan flyve helt til bloksbjerg og tage alt dårligdom med sig, fordi de har særligt stærk forbindelse til den åndelige verden. Men billedet af kvinder og mænd, som blev brændt på bålet er bare for voldsomt. 

Så vil du se hekse flyve, kan du komme forbi og få min opskrift på flyvesalve, her brænder vi ikke hekse af, du kan få dig en flyvetur.